Parterapi

Neurose.

Psykosomatisk neurose

Personen udvikler alle mulige diffuse psykosomatiske symptomer som smerter,rysten, åndenød, hjertebanken, hovedpine etc. Ofte bliver patienten henvist fra speciallæge til speciallæge uden at man kan påvise nogen legemlige problemer.

Tvangsneurose

Personen er præget af tvangsmæssige ritualer og tanker, eks. at vaske hænder 50 gange på en dag eller alting skal placeres i en bestemt orden/rækkefølge.

Angstneurose

Personen er plaget af hyppige angstanfald med hjertebanken, koldsved, åndenød, rysten, syns og føle forstyrrelser tunnelsyn, gå på vat) etc..

Depression

Betegnelsen favner fra en let nedtrykthed over i en svær depressiv neurose, hvor man er handlingslammet ,og har meget lavt selvværd. I de sværeste tilfælde, der kan gå over i en psykose, er personen fuldstændig overbevist om at han/hun er skyld i alverdens ulykker og ikke fortjener at leve.

Mani

En slags modsætning til depression. Personen har unaturligt et højt energi niveau, kører i et "højt gear" på alle områder, og udviser et overdrevent højt selvværd. I alvorlige tilfælde kan det køre over i psykose hvor personen tror han/hun er guds gave til menneskeheden, supermand, Napoleon eller Jesus, og selvfølgelig fører sig frem som sådan.

Manio-depression

Personen kører cykliske forløb der veksler mellem mani og depression. Et eksempel kunne være en person der er manisk, kører mentalt med 130 i timen, indtil krop og psyke er fuldstændig udkørte, hvorefter personen falder i en dvale agtig søvn, sover 24 timer, vågner i en depression. Efter en periode får personen rystet depressionen af sig, virker normal en overgang, hvorefter han/hun begynder at kamme over i mani igen og gentager hele forløbet igen og igen.

Tilbage.